ER DU PÅRØRENDE TIL EN ALKOHOLIKER?
Er du i familie med en, der drikker for meget?
Langt de fleste af dem, der henvender sig til Behandlingscenter Tjele, er pårørende, som har et familiemedlem, der har et alkoholproblem.
De kontakter os fordi de har brug for nogle værktøjer til, hvordan man får den, der drikker, til at indse alvoren i deres misbrug, og for at få hjælp til, hvordan de får vedkommende til at indse sit behov for behandling.
Se film med Kirsten, der er gift med en alkoholiker:
Det er de pårørende, der ved hvor belastende drikkeriet er
I familier med alkoholmisbrug er det for det meste sådan, at selv om de pårørende oplever drikkeriet som meget belastende, så synes den, der drikker for det meste ikke selv, at det er så slemt.
Når man som pårørende altid får at vide, at man overdriver og ser spøgelser, når man prøver at tale om hvor belastende man oplever drikkeriet, kan man på et tidspunkt godt begynde at tvivle på, hvem der nu har ret – og om drikkeriet nu virkelig er så slemt.
Børn påvirkes af forældres alkoholisme
Sundhedsstyrelsen anslår, at flere end 120.000 børn vokser op i en familie, hvor der er et alkoholmisbrug, og børnene har det vanskeligt:
- Lider af lavt selvværd.
- Har svært ved at mærke sig selv og sætte ord på deres følelser.
- Kan føle sig ensomme, udenfor og anderledes.
- Kan have meget svært ved at knytte dybe, meningsfulde relationer til andre.
Hjælp til børn af alkoholikere
Tjele Orelund har tilbud om hjælp til både børn i alderen 8-12 år og til teenagerne op til 17 år.
For børnene er tilbuddet – deltagelse i børnegruppe, deltagelse på en barn- og forældreweekend eller individuelle samtaler.
For teenagere er der mulighed for deltagelse i en gruppe eller for individuelle samtaler. Tilbuddet har fokus på den unges behov og erfaringer og hjælper den unge til bedre at kunne klare livets udfordringer.
Medafhængighed hos pårørende
Desværre er der alt for mange pårørende til alkoholikere, der tilsidesætter egne behov.
Det kaldes også for medmisbrug eller medafhængighed, og nogle af de typiske symptomer er:
- Forsøger at kontrollere misbruget.
- Tilsidesætter sig selv.
- Bagatelliserer eller forklarer misbruget.
- Har store følelsesmæssige udsving.
Hjælp til medafhængige pårørende
Som medafhængig har man brug for hjælp. Det første vigtige skridt er at tale med nogen, der har forstand på både afhængighed og medafhængighed. Så står du ikke længere alene med problemet.
Hvis du kontakter vores rådgivere på 70 60 21 21, kan vi hjælpe dig med at vurdere om den, der drikker, har et behandlingskrævende misbrug og komme med konkrete forslag til, hvilket behandlingstilbud der vil være det rigtige. Vi kan også vejlede om, hvordan du bedst motiverer en misbruger til at gå i behandling.
Hør Rikke fortælle om at vokse op med en mor der drak:
Hvordan hjælper man en alkoholiker?
Når man har udviklet et alkoholmisbrug, er flasken blevet ens værste fjende, men paradoksalt nok føles den samtidig som ens bedste ven.
Derfor er alkoholikere er sjældent selv motiveret for at få hjælp, og de fleste går da også først i alkoholbehandling, når deres partner – eller andre nære pårørende – stiller tydelige krav om behandling.
Som pårørende til en alkoholiker hjælper du bedst ved at planlægge og gennemføre en samtale, med det mål at den, der drikker, starter i en alkoholbehandling.
Sådan gennemfører du en motiverende samtale
Før du tager samtalen, er det vigtigt, du forbereder dig grundigt og får den rette vejledning.
Nogle af de vigtigste råd til samtalen er:
-
Skal være ædru til mødet
Hold mødet på et tidspunkt, hvor den, der drikker, er ædru. Det er ofte bedst først på dagen.
-
Vær flere med til mødet
Vær gerne flere til stede. Det øger chancen for at trænge igennem til alkoholikeren. Hold et møde med de andre pårørende inden samtalen og sørg for at være enige om mål og konsekvenser, inden I går i gang med samtalen.
-
Skriv alt ned på forhånd
Skriv ned, hvad du/I ønsker at sige. Som pårørende til en alkoholiker kan det være svært at bevare overblikket og huske at få det hele med, når først samtalen er i gang.
-
Diskuter ikke, om han eller hun er alkoholiker eller ej
Lad være med at diskutere, om han eller hun er alkoholiker – det fører ingen steder hen. Stå i stedet fast på, at drikkeriet er uacceptabelt.
-
Giv konkrete eksempler
Giv konkrete eksempler på, hvordan alkoholforbruget påvirker dig/jer. Det kan f.eks. være, at du/I bliver kede af det, når den, der drikker, bryder løfter, lyver, taler grimt eller ikke overholder de aftaler, der er lavet.
-
Stil krav om behandling
Hvis du/I har besluttet jer for at stille krav om alkoholbehandling, er det vigtigt at fremlægge ét og kun ét behandlingstilbud – dvs., at det er jer som pårørende, der har taget stilling til, hvilket behandlingstilbud I ønsker, der skal benyttes.
-
Klare konsekvenser
Hvis du/I har besluttet jer for at stille krav om behandling, skal det gøres helt klart, hvilke konsekvenser det får, såfremt den, der drikker, nægter at gå i behandling. Du/I må ikke starte samtalen, før der er 100 % enighed om dette.
-
Fortæl om håb for fremtiden
Pårørende til alkoholikere føler sig tit magtesløse, men prøv alligevel at forklare den, der drikker, at der er håb forude, hvis han eller hun starter op i behandling.
Vær opmærksom på, om alkoholikeren søger et kompromis, der er mindre omfattende end egentlig alkoholbehandling, f.eks. at love at reducere sit forbrug eller at holde en pause.
Løfter er måske oprigtige, men holder som regel kun, indtil ”krisen” er drevet over, hvorefter misbruget igen accelererer.
Som pårørende til en alkoholiker var det en stor lettelse at fortælle om angsten. Familien, børnene og jeg selv havde mistet tilliden til min mand, der gang på gang valgte flasken fremfor os. Vreden fossede ud af mit hoved, mens jeg fortalte det hele til familierådgiveren – og hun forstod mig!
_______
Den taknemmelige, pårørende til en alkoholiker
Som pårørende til en alkoholiker var det en stor lettelse at fortælle om angsten. Familien, børnene og jeg selv havde mistet tilliden til min mand, der gang på gang valgte flasken fremfor os. Vreden fossede ud af mit hoved, mens jeg fortalte det hele til familierådgiveren – og hun forstod mig!
_______
Den taknemmelige, pårørende til en alkoholiker
Familieprogrammet – en hjælp til pårørende
Når alkoholikere kommer i døgnbehandling på Tjele Orelund, står familien tit frustrerede tilbage.
Derfor tilbyder vi familiebehandling til de nære pårørende.
I familieprogrammet møder du dedikerede fagpersoner som tager imod dig med varme, empati og nærvær.
Familieprogrammet består af en informationsaften og et tredages kursus på vores afdeling i København, samt en pårørendesamtale på behandlingscentret Tjele Orelund.
Er du pårørende til en alkoholiker?
Ring og få en fortrolig samtale. Telefonerne er åbne hele døgnet.
Er du pårørende til en alkoholiker?
Ring og få en fortrolig samtale. Telefonerne er åbne hele døgnet.
Kontakt os
Har du spørgsmål om misbrug og misbrugsbehandling, så skriv eller ring til vores misbrugsrådgivere. Vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.