Det er altid en god ide at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer om max 10 genstande om ugen og max 4 genstande på en aften.

Men at være alkoholiker handler ikke kun om, hvor meget og hvor ofte man drikker, for det handler lige så meget om, hvordan alkoholen påvirker ens liv, herunder både forpligtelser i hverdagen, generelle trivsel og relationer.

Skaber alkohol problemer for én, så har man muligvis et alkoholproblem, man skal gøre noget ved.

Man kan sagtens være en velfungerende alkoholiker, forstået på den måde, at man går på arbejde og bor sammen med sin familie.

Faktisk er der rigtigt mange alkoholikere, som bare er helt almindelige mennesker med helt almindelige liv.

Det betyder ikke, at alkoholmisbruget ikke skaber problemer, men at man er i stand til at passe hverdagens forpligtelser, selvom man har et alkoholproblem.

I denne situation er det ofte kun de pårørende, problemet er synligt for og går ud over.

At være weekend alkoholiker vil sige, at man undertrykker trangen til alkohol i hverdagen, men giver slip og har svært ved at styre sit forbrug i weekenden.

Gentager dette mønster sig gennem en periode, kan man betragte det som et tidligt stadie af alkoholisme og dermed et alkoholproblem, man bør tage alvorligt og komme ud af.

Hvis man i en periode drikker ofte og meget, vænner hjernen sig til alkoholens påvirkning og skaber den trang, som giver en lyst til at drikke igen.

Det er altså et højt alkoholforbrug og alkoholens påvirkning af hjernen, der er årsagen til selve problemet.

Det betyder kort sagt, at alle kan udvikle et alkoholmisbrug.

Forskning viser dog, at risikoen er større hvis man er vokset op med alkoholproblemer i familien.

Ifølge videnskabelige undersøgelser er alkoholisme en arvelig sygdom, og er man barn af en alkoholiker, har man 3-4 gange større sandsynlighed for selv at udvikle et alkoholmisbrug.

Forskning inden for genforskning og biomedicin viser nemlig, at 50 % af alle tilfælde af alkoholafhængighed skyldes genetik.

Der findes 3 stadier af alkoholisme:

1. Overforbrug
2. Alkoholmisbrug
3. Alkoholafhængighed

I det tidligste stadie er nogle af de mest almindelige symptomer, at man har øget tolerance overfor alkohol og at man har svært ved at kontrollere sit forbrug.

Udvikler overforbruget sig til et egentligt alkoholmisbrug (stadie 2), kan man typisk se det ved, at drikkeriet går ud over dagligdagen, herunder arbejdslivet og de sociale relationer, både til venner, men i høj grad også til nære pårørende. Det er typisk på dette stadie, at alkoholen for alvor skaber splid i familien, fordi den der drikker ændrer adfærd og misligholder sine forpligtelser i hverdagen.

I det sidste stadie af alkoholisme er der tale om egentlig alkoholafhængighed. Her er de sociale problemer blevet meget udtalte, og det samme gælder de fysiske og psykiske abstinenser, man oplever, når man ikke drikker. Det får mange alkoholikere til at drikke, bare for at holde symptomerne nede.

Typiske tegn på, at man har et alkoholproblem er, at man drikker mere end planlagt, skjuler drikkeriet for sine nærmeste og lyver eller benægter, når man bliver konfronteret med problemet.

Det er også almindeligt, at man lover sine nærmeste at skære ned på forbruget, men i sidste ende ikke formår at holde sit løfte.

Læs mere om tegn og symptomer her: https://www.tjele-orelund.dk/alkoholmisbrug/alkoholisme-tegn-og-symptomer/